Find kollektionen HER
Velkommen til dagens indlæg. H&M Studio er lige kommet ud med deres Spring/sommerkollektion, og den har fået rigtig meget omtale, hvilket jeg sagtens kan forstå. Der kunne sagtens have været flere wanties i collagen ovenover, men de valgte items spiller godt sammen. Jeg er ret vild med den beige trøje, der ellers har et ærmesnit, som ikke plejer at falde i min smag, men jeg tænker, at det kunne være ret fedt at have en skjorte inde under og på den måde style den fedt.
Nederdelen er super enkel og perfekt til både at dresse op og ned. Jeg vil nu foretrække den med et par sneakers til og en T-shirt med print. Den var vist også ret populær sidste år i både lange og korte modeller og i forskellige materialer. Detaljen med spændet og cuttet er ret pænt og unikt.
Jeg har flere gange på Instagram og blogs set at folk allerede har modtaget disse sko, som desuden også ser en del dyrere ud end de egentlig er. Derfor kan jeg da godt forstå, at de er så populære og en perfekt sko til festlighederne i forår og sommeren som fx konfirmationer, sommerfester på terrassen og bryllupper.
Maleriet er et af mine favoritter (jeg gør lige opmærksom på, at jeg har gjort billedet i sort/hvid, hvor der i virkeligheden er farver på). Jeg ville ønske, at de solgte maleriet i sort/hvid, for så ville det passe perfekt ind på mit værelse. Desværre er det udsolgt! Det kunne være, at man selv skulle hive penslerne og malingen frem og så bare gå i krig med projektet. Der skal maks sættes to timer af til det, og så har man (næsten) et helt gratis maleri, som pynt til værelset. Søndagsprojekt evt.?
Jeg håber, I har jer en god uge!